Kenneth Jørgensen - en cykelmekaniker med hjertet

Jeg, Kenneth Jørgensen, beskriver mig selv som en cykelmekaniker med hjertet. Efter at have studeret økonomi på Aarhus Universitet og arbejdet på kontor besluttede jeg mig for at uddanne mig som cykelmekaniker i 2008. Jeg ville gerne lære et håndværk, elskede at servicere tilfredse kunder og så havde jeg en nysgerrighed og trang til at vide mere om cykelmekanik.

Læretiden som cykelmekaniker
Jeg startede på grundforløb hos CEU i Herning. Her tog jeg bl. a. svejsecertifikat. Efter et halvt år på grundforløb skal man så i egentlig lære. Her gik jeg i lære hos Arnfreds.dk i Varde. Det var en lærerig tid hvor mester Arnfred lærte mig alt værktøjsteknisk fra bunden. Her fik jeg især stor erfaring i navservice af indvendige gear. Mange tak herfra til Arnfred. Læretiden suppleredes med hovedskoleophold på CEU i Herning. Her kommer man igennem alt cykelteknisk på 6 forskellige kurser af 6 uger. Hjulbygning er en stor del af uddannelse og jeg synes dette er specielt spændende og udfordrende. Således har jeg sidenhen selv købt en brugt Preciray Hjulopretter(belgisk, laves ikke mere), som jeg bruger på mit værksted. Jeg blev udlært cykelmekaniker i november 2011 og i den forbindelse modtog jeg flidspræmien for årgangen fra skolen. Det var et hjulværktøj der hedder Zentriboy, som kan måle ned til 0,1 mm eksning i hjul. Jeg er meget lykkelig anerkendelsen og for dette stykke værktøj og jeg bruger det stadig ved hvert serviceeftersyn så cykler under min behandling har snorlige hjul. Tak til mine lærere og medlærlinge fra årgang 2011.

Faguddanet cykelmekaniker og svend hos cykelpartner
Efter cykelmekanikereksamen fik jeg job hos, den endnu ikke store, internetcykelhandler cykelpartner.dk Her byggede jeg både hjul på bestilling, tog telefon, rådgav kunder over telefonen omkring hvordan man lavede reparationer og blev sågar også indkøber i de 5 år jeg var der. I tiden voksede firmaet betragteligt og var en gazellevirksomhed. Kunden var altid i centrum. Det kunne jeg lide - det er derfor vi er der. Det var en anden slags læring. Nu skulle jeg ikke kun skrue, men faktisk huske udenad i hovedet hvordan man lavede reparationer på forskellige cykler. Altså simpelthen visuelt kunne lave en reparation og vide værktøjet og delene der skulle bruges. Een ting er at skrue og en anden er at vide hvordan, hvilke reservedele man skal bruge og ikke mindst hvordan vi skaffer det.

Kenneth Jørgensen er nu cykelmekaniker med rullende cykelværksted
Den 9. februar 2022 fik jeg leveret min Opel Combo værkstedsbil og jeg kunne åbne for bestillinger på hjemmesiden. Det gik pludselig stærkt efter jeg først var i Lemvig Folkeblad og så ringede TV-Midt-Vest. Arbejdet er meget variende og spændende. Jeg sætter en ære i at arbejdet er gjort ordentlig og godt så kunden kan komme ud på cyklen igen. I den forbindelse giver jeg gerne en masse gode råd med. For eksempel angående dæktryk og nøgleservice. Denne har mine kunder være taknemmelige for og jeg kan se det på de anbefalinger jeg får. Ambitionen er nu at byde den bedste cykelservice til mine kunder som de kan få. Derfor spørger jeg også altid ind til at alt er ok og opfordrer altid til at ringe til mig hvis der er noget der ikke levede op til forventningen. Jeg vil så gerne vide det for jeg er der for at I skal have den bedste oplevelse og det er med til at gøre min service bedre.

Vores fælles mission og vision
Visionen er at give flere mennesker mulighed for via cyklen at leve et grønnere, sundere og tryggere liv. Denne mission kan vi alle bidrage med og mit bidrag er at sørge for at jeres cykel nemt og hurtigt bliver lavet hvor du sparer tid og besvær. Jeg kommer til dit hjem, arbejdsplads eller skole i postnumrene 7500-7699. På den måde kan vi alle give et bidrag ved at cykle lidt mere og når jeg har haft fingre i din cykel, så skulle du gerne have lyst til at cykle lidt ekstra fordi det er min mission, som kan være vores fælles mission.

Ring eller SMS på 60154317 og jeg er klar til at hjælpe dig!