Kør med det rigtige dæktryk på cyklen

Korrekt dæktryk sikrer at dæk og slange holder længere, modstår punkteringer og din cykel kører meget bedre.

Ofte har vi oplevet at få en cykel til service som har for lidt dæktryk. Når dækket så er pumpet op så er oplevelsen ”ny cykel”. Det er fedt for os at levere, men det er en lidt billig baggrund. Derfor denne artikel omkring hvorfor du bør lære at pumpe dine cykeldæk. Så her kommer den:

Dæk blev opfundet for at give bedre affjedring, komfort og sikkerhed fremfor ingen dæk på hjulet. Luften indeni dækket fungerer som en fjeder og giver samtidig dækket og hjulet mulighed for at tilpasse sig terrænet som giver bedre sikkerhed og fasthed. Så tjek dine dæk ugentligt, da for lidt dæktræk giver dårlige køreegenskaber og du bliver også mere udsat for punkteringer.

De fleste cykeldæk bruger en slange. Det er heri luften pumpes og den spiler dækket ud så den får den rigtige hårdhed og beskyttelse mod punkteringer. En slange vil dog miste tryk i løbet af tid. Det er helt naturligt da materialet ikke er helt lufttæt i det lange løb. Tænk på en ballon – den mister også luft. Derfor anbefaler vi at du ugentligt tjekker lufttryk på racercykler, da de typisk har et højere tryk og månedligt på hverdagscykler.

Mit dæk er fladt – skal jeg bestille lapning eller slangeskift?

Vent lidt – prøv selv at pumpe den op igen. Hvis dækket holder luften så virker den højst sandsynligt. Hvis den taber luft over natten, så kan du sagtens have en ”siver” – altså en punktering eller en slange der bør skiftes. Du kan bestille lapning her.

Tilpas dæktrykket

På siden af dækket står der typisk hvor meget tryk et dæk kan holdet til og anbefalet tryk. Dette er ofte angivet i PSI(Pounds per Square Inch) eller Bar. Hvis du ser på billede nedenfor, så er det vores antipunkterings-dæk med et 5 mm punkteringsindlæg. Der er anbefalet et tryk mellem 50 og 75 PSI. Hvis du har en cykelpumpe med manometer vil du kunne aflæse trykket du pumper med her.

At sikre korrekt dæktryk er en standard del af cykelvedligeholdelsen. Hvis trykket er for lavt sker der for meget fleks i sidevæggene på dækket og det fører til sprækker i dækket og det bliver sårbart. Går der hul i dækket her så kan slangen simpelthen sprænge. Det kan være farligt på det forkerte tidspunkter og altid rigtig træls, da så både dæk og slange skal skiftes. Et andet scenarie er at dækket simpelthen glider af fælgen i et sving, da dæktrykket er med til at holde dækket på plads i fælgen. Dog er det mere sandsynligt at du pga. lavt dæktryk punkterer forinden og problemet vil blive opdaget ved lapning eller slangeskift og herved bør dækket så også skiftes. Symptomer på for lavt dæktryk er at du føler cyklen er svær at styre, hjulet ser skævt ud eller cyklen føles langsom.

I sjældne tilfælde overpumper man dækket og det kan faktisk få dækket til at lette fra fælgen og man risikerer at slange eksploderer. Symptomer på et overpumpet dæk er dårlig komfort og affjedring.

Er du i tvivl så kontakt os – så kommer vi gerne forbi og tjekker cyklen via et cykelservice som kan bookes her!